Profile of human head with visible brain. Vector
Referencer

“”Christel er en begavet, motiverende og frygtløs underviser. Jeg havde fornøjelsen af at møde Christel som underviser og træner i forbindelse med en certificering som NLP Business Practitioner.
Som selvstændig udviklingskonsulent og udøvende professionel skuespiller, spiller troværdig og autentisk formidling en central rolle i min karriere. Og det hører til de sjældnere oplevelser, som det er tilfældet med Christel, at jeg møder en faglig skarphed kombineret med en indfølende formidling, der både skaber en underholdende ramme og samtidigt udvider forståelsen af materialet.
Christel har en enestående evne til at lade sine modtagere påvirke formidlingen, uden at det tager fra dagens og kursets mål. Christels frygtløshed i at bruge sig selv som udstillingsvindue, når hun demonstrerer øvelser eller personlighedsmønstre er beundringsværdig, og hendes engagement supplerer professionalismen med charme og intelligens.
Jeg vil derfor ikke tøve et øjeblik med at engagere Christel på et af vore egne seminarer eller udviklingsforløb, fordi hun udstråler hvad Albert Einstein så fint formulerede, ”Fokusér ikke på successen men nærmere på værdien.””

Roger Courage Matthisen – Selvstændig udviklingskonsulent & Skuespiller

NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering.


Det tager sit udgangspunkt i, hvordan vores sanser/nervesystem (N) opfatter virkeligheden og gennem et komplekst, indre sprog (L) af billeder, lyde, følelser og ord, programmerer (P) os til en given tilstand, adfærd og kommunikationsform. Det er en psykologisk og kommunikativ værktøjskasse, der blandt andet kan lære dig, hvordan du opnår større personlige og faglige resultater, får adgang til flere ressourcer og større bevidsthed om dine tankemønstre.

Gennem NLP kan du kan få indsigt i hvordan du får større indflydelse på de resultater, du ønsker at skabe i dit liv. Du lærer, på en enkel og logisk måde, hvordan du kan ændre uhensigtsmæssige tanker, vaner og overbevisninger og dermed blive bedre til at lede dig selv både arbejdsmæssigt og privat. Samtidig lærer det dig at forstå andre og dermed opnå bedre relationer.

 

Eksempler på NLP værktøjer:

  • Sæt mål og nå dem
  • Skabe god kontakt og kemi med andre mennesker
  • Blive bedre til selvledelse
  • Ændring af begrænsende overbevisninger og vaner
  • Værdiafklaring
  • Spørgeteknik med udgangspunkt i sproglige mønstre
  • Styrke din evne til at aflæse nonverbale signaler
  • Coachingteknikker
  • Motivationsprogrammer

 

Hvordan kan du bruge NLP?

NLP kan bruges til at blive mere bevidst om at vælge løsninger fremfor at stivne i fastlåste mønstre og vaner. Tit begrænser vi os selv ved at tro på ting, som ikke nødvendigvis er sande. NLP har teknikker til at udfordre disse begrænsende overbevisninger og transformere dem til noget positivt og støttende. Desuden er der en række værktøjer til at forbedre din kommunikation med andre mennesker og derigennem opnå bedre relationer og gøre dit budskab mere tydeligt. Det er et alsidigt redskab der kan bruges af alle der ønsker at styrke deres relationer, blive bedre til at opnår deres mål og har lige stor effekt i arbejdslivet såvel som i privatlivet.

 

Ønsker du et kursus eller en uddannelse inden for NLP?

Jeg driver og ejer også et kursuscenter som tilbyder kurser og uddannelser inden for NLP.

Læs mere på hjemmesiden her

  Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld nyhedsbrev

Få inspiration og gratis tips om kropssprog

* Dine oplysninger behandles selvfølgelig fortroligt
×