En Enneagram Master uddannelse er næste skridt for dig, som er certificeret Enneagram Practitioner.
Ønsker du at mestre Enneagrammet og bruge det i en arbejdskontekst sammen med andre, er denne uddannelse noget for dig.

Datoer
Modul 1: Typeafklaring (2 dage)
Ny dato på vej
Modul 2: Objektrelationer (2 dage)
Ny dato på vej
Modul 3: Samarbejde & teams (2 dage)
Ny dato på vej
Modul 4: Forsvarsmekanismer og kontroldramaer (2 dage)
Ny dato på vej
Modul 5: Certificering (2 dage)
Ny dato på vej
Praktisk info
Hvor: Korskildelund 4C, 1. sal, 2670 Greve
(Gratis parkering)
Din underviser: Enneagram Træner, Christel Seierø
Din investering: 23.800 kr. ekskl. moms. Prisen inkluderer omfattende kursusmateriale, 10 dages undervisning, internationalt akkrediteret certificering, kaffe, te og en let frokost.

Hvem vil du møde

Enneagram Træner - Christel Seierø
Christel er certificeret Enneagram & NLP Master Træner, coach og uddannet ved Paul Ekman i aflæsning af kropssprog og følelser.
Christel har arbejdet aktivt med Enneagrammet i sit eget liv siden 2003 og været selvstændig og undervist i Enneagrammet, på alle niveauer, siden 2009. Som konsulent arbejder Christel primært med at skabe bevidsthed i relationer, at styrke samarbejdet og opløse konflikter med Enneagrammet som omdrejningspunkt.
Christel har derudover mange års erfaring med at skabe og udvikle forløb for både ledere og medarbejdere, som intern HR Konsulent, inden hun blev selvstændig.
Med en Enneagram Business Master vil du blandt andet få:
- Endnu dybere indsigt i dig selv og de 9 typer
- Værktøjer til at hjælpe andre med at finde deres type
- Viden om, hvordan de 9 typer indgår i grupper og teams
- Viden om, hvordan du bedst giver de 9 typer feedback og støtter deres udvikling
- Styrket dine samarbejdsevner
- Indsigt i typernes relationsmønstre
- Endnu større grad af selvindsigt og nærvær
- Bedre evne til at evaluere og udvikle dig selv og andre
- Faldgruber når du arbejder med menneskelig udvikling.
Læs om Enneagram Master
For at deltage på Enneagram Master uddannelsen kræver det, at du er certificeret Enneagram Practitioner. Derudover kræver det viljen til at arbejde seriøst og ærligt med dig selv og din egen udvikling samt nysgerrighed på andre mennesker.
På Master uddannelsen går vi fra at praktisere til at mestre, der vil derfor også være krav om selvstudie, øvegrupper og daglig 7 min. nærværspraksis, som du kender fra Practitioner. Kender du ikke til denne praksis, bliver du introduceret for den på uddannelsen. Læs uddybning af dette under certificeringskrav under modul 5.
Har du taget din Enneagram uddannelse et andet sted, så ring og få en snak, med Enneagram Træner, Christel Seierø om dine muligheder.
Du kan også vælge at tage enkelte moduler, som individuelle Enneagram Master Classes.
Uddannelsen er for dig, som allerede kender Enneagrammet og har oplevet den store effekt det har i din personlige udvikling og i dit samspil med andre mennesker.
Den er for alle, som ønsker at øge forståelsen samt forbedre kommunikationen og samarbejdet med andre mennesker. Uddannelsen er desuden for dig, som ønsker værktøjer til at arbejde seriøst med din personlige udvikling samt dine tanke- og handlemønstre.
Undervisningsformen er en kombination af teoretiske oplæg og praktiske øvelser for at sikre, du oplever størst muligt udbytte af uddannelsen og for at sikre, at Enneagram stoffet bliver en integreret del af dit liv og din hverdag.
Jeg lægger stor vægt på, at de værktøjer og indsigter du får på uddannelsen er praktisk anvendelige, så du ikke bare går fra Enneagram Master uddannelsen med en mappe og en god oplevelse, men med viden og værktøjer, som vil følge dig og udvikle dig resten af dit liv.
Der vil være max 15 kursister pr. hold for at sikre høj kvalitet i undervisningen og størst muligt udbyttet for dig, som deltager. Udover din Enneagram Træner, vil der også være uddannede assistenter, til at støtte dig og resten af holdet.
For at opnå størst muligt udbytte af din Enneagram Master uddannelse, skal du sætte tid af mellem modulerne til at arbejde med, og integrere Enneagram stoffet – både i grupper med andre fra holdet, såvel som selvstudie. Jeg anbefaler minimum 30 timers selvstudie og træning i studiegrupper. Du vil på 1. modul modtage udførligt materiale, som støtte til selvstudie, studiegrupper og din personlige udvikling.
Vær opmærksom på, at de 30 timer er et krav, hvis du ønsker at fortsætte på Enneagram Træner uddannelsen .
På dette modul får du værktøjer til at interviewe andre mennesker, med henblik på at støtte dem i at finde deres primære enneagrammønster. Du vil få forskellige teknikker og værktøjer til at spotte verbale og nonverbale signaler samt spørgeteknikker til at afdække mønstre og den bagvedliggende motivation. Du vil desuden få indsigt i typernes værdier og overbevisninger.
På dette modul arbejder vi blandt andet med:
- Aflæsning af nonverbale signaler
- Interview og spørgeteknik
- Brug af triaderne til typebestemmelse
- Praktisk træning i interviewteknik og at stille type-hypotser
På dette modul går vi i dybden med, hvordan de 9 enneagramtyper indgår i relationer samt, hvilke styrker og vanskeligheder de enkelte typer kan have i forhold til hinanden.
Vi arbejder blandt andet med:
- Objektrelationer
- Relationstriader
- Tilknytningstemaer
- Frustrationstemaer
- Afvisningstemaer
På dette modul arbejder vi med de 9 enneagramtypers samarbejdsstil samt deres styrker og udfordringer i teams. Vi arbejder med gruppeproces, hvordan vi skaber et high performance team og typernes særlige evner og udfordringer i samarbejdet med de øvrige typer. Vi arbejder desuden med, hvad der motiverer og demotiverer typerne samt hvordan de foretrækker feedback.
Vi arbejder blandt andet med:
- Gruppeproces og de 9 enneagramtypers reaktioner på de forskellige faser
- Enneagramtypernes fokus, styrker og udfordring i samarbejdet med andre
- Enneagramtypernes foretrukne feedback form
- Casetræning i, hvordan du anvender Enneagrammet i teams og sammen med andre
På dette modul arbejder vi med, hvilke kontroldramaer og forsvarsmekanismer typerne anvender når de bliver pressede samt, hvad du bevidst kan gøre for at sikre bedst muligt overskud, så du ikke bliver kapret af de ukonstruktive sider af dit enneagrammønster.
Vi arbejder blandt andet med:
- De 9 typers kontroldramaer
- Hvordan vi bevarer energi og overskud i vanskelige relationer
- De 9 typers forsvarsmekanismer
- De 9 lag i personlig udvikling
- Proces Enneagrammet
På dette modul vil du blive certificeret Enneagram Master, såfremt du opfylder kravene.
- Kan dokumentere daglig nærværspraksis (7 min. praksis i de 3 centre)
- Kan dokumentere 30 timers praktisk træning mellem modulerne
- Skriftlig test
- Selvudviklingsprojekt
- Casebaseret fremlæggelse
Hvis du ikke er faldet på plads i en type, kan du ikke blive certificeret på Master niveau. Du kan læse mere om kravene i studieguiden, som du får tilsendt inden uddannelsen starter op.
Uddannelsen er internationalt akkrediteret af IEA Global.
