Typeafklaring

Har du brug for hjælp til at finde din dominerende type?

Det er ikke alle, der lander i deres type efter en workshop eller et kursus i Enneagrammet. Nogle bliver meget hurtigt helt sikre på deres type, nogle er lidt i tvivl og har overvejelser mellem 1-2 typer og enkelte kan slet ikke genkende sig selv i nogen af typerne. Uanset om du er i tvivl eller forvirret på et højere plan, kan det være en stor hjælp at booke en afklarende samtale, hvor jeg hjælper dig med at lande i den type der er dominerende hos dig.


Hvordan foregår det?
Typeafklaring kan både foregå på telefonen, online eller i mine lokaler Vallensbæk. Her stiller jeg dig en række spørgsmål, som hjælper dig til at afklare, hvilken type der er den dominerende hos dig. Vi slutter af en en hypotese, som du går hjem og undersøger i dit daglige liv.

Hvor lang tid tager det?
En typeafklarende session tager et sted mellem en halv til en hel time afhængig af, hvor meget du er i tvivl. For nogle er en enkelt session nok, andre har brug for en opfølgende session, hvor vi evaluerer, hvad du har opdaget og gjort dig af overvejelser i din hverdag.


Selvobservation
At lande i en type kræver træning i selvobservation og øger din selvindsigt. Jeg bruger derfor ikke test, da Enneagrammet handler om at opdage os selv indefra. At få sat et nummer på sin personlighed gør ikke den store forskel. Udviklingen sker når vi bliver bevidste om, hvordan typens mønstre virker i os og støtter eller hindrer os i at opnå det vi ønsker i vores liv, relationer og hverdag. 

Fortrolighed
Samtalen er selvfølgelig fortrolig og det er op til dig, hvad du ønsker at dele med andre. 

Få en snak om dine muligheder

  Tilmeld nyhedsbrev!
Tilmeld nyhedsbrev

Få inspiration og gratis tips om NLP, Enneagrammet og Kropssporg

* Dine oplysninger behandles selvfølgelig fortroligt
×