Erhvervsterapi

Erhvervsterapi

OBS! Jeg er underuddannelse som psykoterapeut på 4. og sidste år. Uddannelsen afsluttes primo 2027. Du kan derfor booke sessioner til nedsat pris. Jeg har arbejdet med menneskelig udvikling, transformation og coaching i mere end 25 år.

Arbejdslivet i dag er under konstant forandring, tempoet er højt og kravene er stigende – både professionelt og personligt. Vi kan godt “følge med”, men betaler en pris indeni med uro, overansvar, omsorgstræthed, manglende retning, fremtidståge eller en følelse af at være fanget i gamle mønstre.

Det er her erhvervsterapi bliver relevant.

Erhvervsterapi handler om at forstå, hvad der reelt foregår i dig – og give dig mulighed for at handle mere frit, klart og bæredygtigt i dit arbejdsliv.

Hvad du kan arbejde med


Jeg arbejder især med mennesker, der:

  • Oplever omsorgstræthed eller er ved at brænde ud
  • Står midt i store forandringer eller transformationer
  • Har ansvar for andre mennesker og mærker presset
  • Kører i de samme mønstre – selvom de godt kan se det
  • Har “noget gammelt med”, som står i vejen for deres næste skridt
  • Ønsker mere ro, retning og indre styrke i en kompleks hverdag

Mit fokus er ikke kun indsigt – men reel forandring.
At du mærker forskellen i din hverdag.

Min tilgang


Jeg arbejder integrativt og konkret – med respekt for både det mentale, det følelsesmæssige og det kropslige.

Jeg trækker blandt andet på:

  • NLP Psykoterapi (afslutter 4. år primo 2027)
  • Metakognitiv terapi
  • Hypnose
  • De 7 grundfølelser (Paul Ekman)
  • Kropssprog og kropslig forankring
  • Enneagrammet (til at afdække mønstre og skabe dybere selvindsigt)

Det betyder, at vi ikke kun taler om tingene – vi arbejder terapeutisk med dem, så de rent faktisk slipper.

Sådan foregår det


1. session – afklarende (1,5 time)

Vi starter med at skabe overblik over din situation, din historik og dine mål.
Her finder vi ud af, om der er et match.

Sessionen foregår i Greve eller online. Jeg anbefaler fysisk fremmøde første gang.

Videre forløb
Hvis det giver mening at fortsætte, anbefaler jeg et forløb på minimum 5-10 sessioner. Forandring kræver commitment – ellers bliver det ved indsigt uden forandring.

Hvornår er det relevant?
Du behøver ikke være “helt nede” for at starte i terapi.
Ofte er det mest værdifuldt at tage fat, mens du stadig fungerer. Erhvervsterapi er for dig, der vil tage ansvar for dit indre –
så du kan stå stærkere i det ydre.

Hvad kan du forvente?


Jeg tilbyder terapiforløb til både privatpersoner, par og virksomheder.

Første session varer halvanden time. Her lærer vi hinanden at kende og laver en plan for forløbet. Derefter varer sessionerne en time.

Det er også muligt at booke sessioner enkeltvis Jeg anbefaler dog klippekort, da det sikrer commitment og kontinuitet. Et klippekort løber et år fra købsdato.

Hyppighed
Jeg anbefaler, at vi mødes med 1-2 ugers mellemrum i starten, så vi sikrer fokus og kontinuitet. Derefter kan der gå længere tid mellem sessionerne.

Der vil som regel være en form for hjemmeopgaver eller refleksioner mellem hver session, som er afstemt med din øvrige hverdag.

Sted
Jeg har coaching lokaler i Greve. Vi kan også mødes online på Zoom eller på telefonen. Jeg anbefaler at første session foregår fysisk.

Afslutning
Forløbet sluttes af med evaluering og en plan for dit videre arbejde i forhold til de mål, du har sat, så du er klædt på bedst muligt til at fortsætte processen selv.

Vil du vide mere

Jeg har arbejdet med udvikling af mennesker, ledere og organisationer i mere end 25 år – både som intern HR-konsulent og som ekstern sparringspartner, underviser og coach.

Scroll to Top