Find din enneagramtype

Hvilken type er du?

Når I begynder at arbejde med Enneagrammet på jeres arbejdsplads, starter vi med at kortlægge, hvilke typer jeres team består af. Det styrker samarbejdet markant, når vi bidrager med selvindsigt og samtidigt har indsigt i hinandens forskellighed.

Enneagrammet adskiller sig fra andre typologiværktøjer ved at tage udgangspunkt i selvobservation; evnen til at se sig selv og sine mønstre. Når vi er bevidste om os selv indefra er det lettere at tage ansvar for vores reaktioner og ændre dem til at være mere balancerede og konstruktive i samspillet med andre.

Nogle mennesker har meget let ved at finde deres type, for andre tager det lidt længere tid – det er helt naturligt begge dele. Ofte kan vi genkende noget fra flere af typerne, da vi rummer alle ni mønstre i større og mindre grad. Der er dog ét bestemt mønster, som er dit ”primære”. Din grundtype er den enneagram-type, du kender mest fra, det betyder derfor også, at du ikke nødvendigvis genkender ALT. 

Når du skal finde din grundtype, skal du se på dig selv som en helhed og et gennemsnit af dit liv. Ikke kun på, hvordan du er lige nu eller hvordan du er, når du er på arbejde.

Undersøg eksempelvis:

  • Hvilke træk har været mest karakteristiske for dig gennem det meste af dit liv?
  • Hvilke sider af dig selv har du fået henholdsvis positiv og negativ feedback på fra andre?
  • Hvad har du arbejdet dig væk fra?
  • Hvad har du arbejdet dig henimod?
  • Hvilke sider kommer frem, når du er hårdt presset?
  • Hvilke sider kommer frem, når du er i overskud og ressourcefuld?
  • Hvilke sider kommer i spil arbejdsmæssigt vs privat?

Når du har indsnævret typerne, til der er to-tre typer tilbage, kan du med fordel kigge på types ben. Hvilke kender du bedst? Kig også gerne på de tre centrene (hoved, hjerte, krop).

Kan man skifte type?
Vores grundtype er den samme gennem hele livet. Selvom vi selvfølgelig kan forandre os gennem livet, kan vi, ifølge Enneagrammet, ikke skifte fra en grundtype til en anden. Vi kan have større eller mindre adgang til forskellige sider af os selv, vi kan balancere sider i os selv og vende ukonstruktive mønstre til konstruktive, men grundmønstret forbliver det samme.

 Når vi skal finde vores type er det også vigtigt at skelne i mellem det vi ønsker at være eller det som vi synes lyder mest tiltalende, frem for det vi rent faktisk er.

Din primære type er således både den type, som giver dig problemer og den type dine styrker ligger i. Det er den type, du bruger til at håndterer livet med. Et godt pejlemærke kan derfor være:

Hvis du ikke kender typens problemer, har du ikke fundet den rigtige type endnu.

Det kan lyde negativt, men det er ikke formålet. Alle typer og egenskaber er konstruktive, hvis vi formår at sætte dem i spil på rette tid og sted i rette mængde. Problemet er tit, at vi har gjort os nogle dårlige erfaringer og laver en generalisering om, at dét skal/må jeg ikke være.

Til sidst vil jeg lige nævne at beskrivelserne af typerne er universelle og passer lige godt på mænd og kvinder, selvom mænd og kvinder selvfølgelig kan udtrykke de samme holdninger, karaktertræk og tilbøjeligheder forskelligt. Der er heller ikke nogen typer, som oftere er mænd end kvinder eller omvendt, men der kan være en tilbøjelighed til mere maskuline eller feminine træk i nogle af typerne. Jeg vil også understrege, at det ikke er bedre at være en type frem for en anden, selvom der kan være organisatoriske og kulturelle præferencer.

Enneagramtest
Det kan være fristende at tage en test på nettet, men det er vigtigt for mig  at understrege, at alle former for Enneagramtests kun er vejledende og ikke giver et endegyldige svar. Den eneste, der ved, hvilken type du er, er dig selv. Den bedste måde at finde den på er gennem selvobservation, nysgerrig undersøgelse af dine tanke-, handle- og reaktionsmønstre. Det kan også hjælpe at spørge både dine arbejdsmæssige og private relationer. Hvad ser de og hvordan opfatter de dig. Det er ikke altid er alle sider af os selv, der er synlige for os.

Har du brug for hjælp til at finde din type, kan du booke en coaching session her.

Er du klar til at gå på opdagelse i de 9 typer? Læs mere om de 9 enneagramtyper her.

 Vil du i dybde med Enneagrammet? Se hvornår næste åbne Enneagram Practitioner uddannelse starter, her.

  Tilmeld nyhedsbrev!
Tilmeld nyhedsbrev

Få inspiration og gratis tips om NLP, Enneagrammet og Kropssporg

* Dine oplysninger behandles selvfølgelig fortroligt
×