Enneagram type 3
Det effektive menneske

3ere er ambitiøse og succesorienterede mennesker, som ønsker at være den bedste udgave af sig selv. De har fokus på effektivitet og på at nå deres mål. De kan være sande arbejdsheste, og kan glemme at restituere, fordi de er så fokuserede på at komme i mål. Det er mennesker, der er identificeret med det de gør og præsterer.

De er ofte gode rollemodeller og andre ser op til dem på grund af de flotte resultater, de har opnået i deres liv. De har ofte stor tiltro til sig selv og fremstår selvsikre. De er ofte vellidte og holder af at motivere og inspirere andre, til at yde deres bedste og opnå deres fulde potentiale.

Det er vigtigt for 3ere fremstå succesfulde på alle planer og de stiller derfor ofte store krav til deres egen formåen. Uanset hvordan succes defineres, vil 3erne excellere. De vil ikke lade sig nøje med anonymitet eller 2. pladsen og har lært, hvordan de gennem præstationer kan opbygge anerkendelse og et positivt image. Uden opmærksomheden og anerkendelse kan 3’erne blive ramt af en følelse af ikke at være noget værd eller ikke at have reel værdi i verden.

Du relaterer muligvis primært til 3erens mønster, hvis du kan genkende følgende:

  • Det er vigtigt for dig at have succes med det du gør og fremstå i det bedst mulige lys
  • Du er optaget af effektivitet, præstationer og produktivitet
  • Dine følelser kan virke lidt fremmede for dig. Du kan føle noget meget stærkt et øjeblik, men så forsvinder det, fordi du ikke rigtig ved, hvad du skal bruge det til
  • Du kan udadtil virke meget selvsikker. Andre er derfor ikke altid i stand til at se, hvordan du virkelig har det
  • Dit hjerteblod ligger i dit arbejde (eller det du føler, du er en succes indenfor), og du identificerer dig stærkt med det du laver
  • Du er tilpasningsdygtig og gør det, der skal til for at nå dine mål. Du kan have en nærmest kamæleon-agtig egenskab
  • Du stræber efter at være den bedste og ønsker hele tiden at gøre dig bedre
  • Du kan have svært ved ikke at lave noget, og slapper bedst af ved at gøre noget aktivt. Det gælder også i ferier og når du har fri
  • Hvis tingene ikke går godt, ved du, hvordan du skal ændre adfærd for at opnå de resultater, du ønsker og ellers justerer du målet
  • Du frustreres let, når du er sammen med mennesker, som ikke arbejder effektivt og målrettet
  • Du ønsker at gøre et godt indtryk og ved ofte hvad der skal til uanset hvem du er sammen med
  • Du sammenligner dig med andre, så du ved, hvor du kan blive bedre
  • Du er ofte konkurrerende – hvis ikke med andre, så med dig selv (eller GPSen)
  • Du har som regel et mål du jagter og du ved, hvordan du skal holde dig selv motiveret for at nå det

9’er ben (primært stressben)

Ukonstruktive sider: Det kan være svært for dig at prioritere, og du kan føle dig handlingslammet. Du har svært ved at få afsluttet projekter og arbejder ineffektivt. Du kan blive distræt, og selvom du laver noget, får du en oplevelse af, at du ikke rigtig få noget fra hånden. Det er en oplevelse af at dine tanker og handlinger går i slowmotion. Du er flad for energi og orker ikke rigtig noget, samtidig med, du oplever en indre konflikt, fordi du føler, du spilder tiden.

Konstruktive sider: Du bliver bedre til at slappe af, får ro på, kommer ned i gear. Det er her du restituerer. Du får et mere enkelt og optimistisk perspektiv på tilværelsen og der er ikke så meget, du skal gøre eller opnå. Du oplever en naturlig væren i kroppen og nærvær i nuet og nyder små hverdagsting uden nødvendigvis at stræbe efter at gøre det bedre.

6’er ben (primært ressourceben)

Konstruktive sider: Du får et mere realistisk syn på opgaver og mål i forhold til den tid og de ressourcer, du har til rådighed. Det er lettere for dig at perspektivere og  analysere konsekvenserne af de valg du træffer. Du tænker mere helhedsorienteret fremfor kun at fokusere på det mål du har for øje lige nu. Du er loyal og pligtopfyldende og er god til at få andre med dig.

Ukonstruktive sider: Du kan opleve katastrofe tanker, tvivl og tankemylder i forhold til, om du er på rette vej, om dit mål giver mening, om du kan risikere, det bliver en fiasko eller i forhold til om det kan skade dit image. Du hænger fast i beslutninger, ved hele tiden at overveje for og imod. Du kan opleve ængstelse og forsøger at forberede dig på det værst tænkelige. Du kan være bekymret for om andre svigter dig eller om de har skjulte motiver for at sabotere din succes.

Kontakt mig

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Læs relevante emner

enneagrammet-paa-arbejdspladsen-thumb
Gode råd til brug af Enneagrammet på arbejdspladsen
Gode råd til brug af Enneagrammet på arbejdspladsen Enneagrammet er både et stærkt og effektfuldt redskab...
Læs mere
find din enneagram type
Find din enneagramtype
Find din enneagramtype Hvilken type er du? Når I begynder at arbejde med Enneagrammet på jeres arbejdsplads,...
Læs mere
Enneagrammet og skygger på arbejdspladsen
Enneagrammet og skygger på arbejdspladsen
Enneagrammet og skygger på arbejdspladsen Hvad er skyggesider? Skyggesider er, alle de egenskaber du...
Læs mere