Underviser, Coach &
Udviklingskonsulent
“Jeg tager altid udgangspunkt i jeres hverdag, så de redskaber i får, kan anvendes i praksis med det samme. Det er vigtigt for mig, ikke blot at skabe inspiration og motivation, men også at sikre, der sker en reel forandring, når kursusforløbet er slut”
Certificeret og internationalt akkrediteret Enneagram & NLP Master træner og coach med speciale i kropssprog.

Jeg har arbejdet som underviser og coach med fokus på udvikling af ledere og medarbejdere, både som intern og ekstern konsulent siden 2000.
Jeg startede som selvstændig erhvervsdrivende i 2009, og er certificeret Enneagram og NLP Master Trainer samt coach.
Jeg har derudover taget en række uddannelser og kurser inden for kropssprog og nonverbal kommunikation blandt andet hos Paul Ekman Group.
Det er meget vigtigt for mig hele tiden at holde min vide opdateret inden for mine tre kernekompetencer: Enneagrammet, NLP & Kropssprog. Derfor videreuddanner jeg mig også løbende. Jeg er i øjeblikket igang med psykoterapeut uddannelsen og er på 3. år ud af 4.
Hos mine kunder er jeg kendt for mit nærvær og mit engagement. Jeg brænder for at gøre en forskel og sikre varig læring på mine kurser og uddannelser.
Jeg tror på, at skræddersyede forløb er vejen frem, så det passer ind i jeres organisation og hverdag. Jeg har selv siddet som intern HR konsulent i 10 år, så jeg kender til begge sider af bordet, når man indgår i et samarbejde med en ekstern konsulent.
REFERENCELISTE:
Forca, KABS KASA, FFA, Ung i Hørsholm, Ung Revers, Right Management, LEGO, Fredensborg kommune, home, Danmarks statistik, Trekroner Plejecenter, PBU, Region Hovedstaden, Glostrup kommune, Danske Rederier, Forsvarsministeriet, Greve Karate, DAC m.f.

